Spring til indhold

Skt. Gotthard-passet

Koordinater: 46°33′33″N 8°33′42″Ø / 46.5592°N 8.5617°Ø / 46.5592; 8.5617
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Skt. Gotthard-passet
italiensk: Passo del San Gottardo
tysk: Gotthardpass
Sydsiden af passet
Højde2.106 m.o.h.[1]
Længde27 km[2]
Krydses afSchweiziske hovedvej 2[3]
og ældre asfalteret/brostensbelagt vej (Tremola)[4]
Gennemskæres afSkt. Gotthardtunnelen (jernbane) 1882
Skt. Gotthardtunnelen (vej) 1980
Gotthard-Basistunnelen (jernbane) 2016
StedSchweiz Ticino, Schweiz
(tæt på Kanton Uri)
KædeDe lepontiske Alper i Alperne
Koordinater46°33′33″N 8°33′42″Ø / 46.5592°N 8.5617°Ø / 46.5592; 8.5617
Topografisk kortSchweiziske forbundsstyrelse for topografi swisstopo
Skt. Gotthard-passet ligger i Schweiz
Skt. Gotthard-passet
Skt. Gotthard-passet
Skt. Gotthard-passets placering i Schweiz
(se detaljeret kort)

Skt. Gotthard-passet eller Gotthard-passet (italiensk: Passo del San Gottardo, tysk: Gotthardpass) er en af de vigtigste overgange i Alperne. Med en position omtrent midt i bjergkæden forbinder passet Europa nord og syd for Alperne, nærmere bestemt Reuss-dalen med Levantina-dalen, begge i Schweiz.

Under passet er i tidens løb udgravet indtil flere tunneller for at forbedre infrastrukturen i området. Skt. Gotthardtunnelen på 15 km[5] til jernbanetrafik blev indviet i 1882.[6] En 17 km lang motorvejstunnel[7] under passet åbnede i 1980.[5] Begge disse går fra Göschenen i nord til Airolo i syd, men følger hver sin vej gennem Alperne. Endelig blev en ny lavtliggende jernbanetunnel, Gotthard-Basistunnelen på mere end 57 km indviet d. 1. juni 2016.[8][9]

Navnet stammer fra Gotthard fra Hildesheim, en bayersk biskop, der levede omkring år tusind, helgenkåret i 1138. Passet er den mest direkte vej nord-syd, men også en af de mest besværligt tilgængelige før bygningen af veje og broer. Først i 1775 kendes den første passage med vogn gennem passet.

Den gamle landevej

[redigér | rediger kildetekst]

I efteråret 2018 vinterlukkede vejen (Tremola) over passet den 6. november.[10] Rydningen af vejen tager normalt mellem 4 og 6 uger med køretøjer bygget til snerydning af store snemængder.[10] I foråret 2019 kunne der konstateres op til 13 meter sne på vejen.[10] Vejen med benævnelsen Tremola på passets sydside er brostensbelagt.[11]

Passet er 27 km langt fra Andermatt til Ariola.[12] 24 km fra Hospental til Ariola.[13] Det er via hovedvej 2 på sydsiden. Via Tremola er ruten over passet 23,3 km.[14]

Gotthard-passet ligger på Gotthard-massivet, som er blandt de mest markante vandskel i Europa. Flere store floder udspringer i massivet. Det er bl.a. Rhinen, Reuss, Aare, Rhône og Ticino.[5] Rhinen løber mod nord og munder ud i Nordsøen. Rhône løber mod syd til sydfrankrig og udmunder i Middelhavet. Ticino er i stor biflod til floden Po i Italien, som munder ud i Adriaterhavet.

Kildehenvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ "alpen-paesse, Technische daten Gotthardppass". Arkiveret fra originalen 7. juli 2017. Hentet 25. maj 2019.
  2. ^ "paesseatlas.de". Hentet 25. maj 2019.
  3. ^ "Google Maps, Sankt Gotthard-passet". Hentet 9. maj 2019.
  4. ^ "Google Maps, Tremola". Hentet 9. maj 2019.
  5. ^ a b c "Henning Strand i Den Store Danske.dk, Sankt_Gotthard". Hentet 9. maj 2019.
  6. ^ "houseofswitzerland.org, legend gotthard pass". Hentet 13. maj 2019.
  7. ^ "gotthard-strassentunnel.ch, tunnelanlagen". Arkiveret fra originalen 12. maj 2019. Hentet 12. maj 2019.
  8. ^ De tunnelglade schweizere valgte kældervejen - TV 2
  9. ^ Et 57 km langt hul: Kom med ind i verdens vildeste tunnel - TV 2
  10. ^ a b c "vejr.tv2.dk, sne-ved-beroemt-bjergpas-i-alperne". Hentet 9. maj 2019.
  11. ^ "myswitzerland.com, nostalgia-on-the-tremola". Hentet 10. maj 2019.
  12. ^ "alpen-paesse, Technische daten Gotthardppass". Arkiveret fra originalen 7. juli 2017. Hentet 26. maj 2019.
  13. ^ "alpen-paesse, Technische daten Gotthardppass PDF". Arkiveret fra originalen 7. juli 2017. Hentet 25. maj 2019.
  14. ^ "Google Maps, Hospental - Ariola". Hentet 25. maj 2019.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]